Kattegatkunstner

Blomstermaler og billedkunstner

Herdis Rye Sørensen

Jeg er født og opvokset i Nordsjælland og har altid malet.

Kaj Walter fra Tisvilde var min første kunstlærermester. Senere har min glæde for at male ført mig til Folkeuniversitetet, hvor jeg fik undervisning i kunsthistorie. Her fik jeg stor inspiration fra blomstermaleren J. I. Jensen. Siden har jeg elsket at male blomster.

Alle mine blomsterbilleder er malet med oliefarver, som giver en dejlig glød og dybde.

Jeg holder også meget af at male frit med mange farver. I min leg med akrylmaling på lærred, maler jeg huse og bygninger på en innovativ og eksplosiv måde.

På mine gåture gennem byer er alle mine sanser åbne, når jeg kigger op på tårne og bygninger og jeg tager foto af det der ‘kalder ‘ på mig.

For mig giver farver  liv. Når farverne sættes op mod hinanden, blander sig og smelter sammen, giver det en følelse af genklang, som jeg ikke kan forklare, men det giver mig en stor glæde.